Hvad er forskellen på en fagforening og en a-kasse?

Mange bliver forvirret, når man nævner både ordet fagforening og a-kasse sammen. Dette skyldes måske, at mange a-kasser også tilbyder fagforening, og derfor kan det være svært lige at forstå forskellen på de to. For den er bestemt tilstede. Er du i tvivl om forskellen, så kan du få svaret på blot 5 minutter ved at læse med her.

Hvad kan en fagforening hjælpe dig med?

En fagforening holder styr på alt det juridiske og kan hjælpe dig, hvis du for eksempel er blevet fyret uden en ordentlig årsag. En fagforening er ofte specialiseret inden for en bestemt branche og har derfor en god indsigt i forhold til løn og andre relevante ting. Det er også ved fagforeningen, hvor du kan få rådgivning omkring lønforhandling, jobsamtaler og så videre.

Hvad kan en a-kasse hjælpe dig med?

En a-kasse er der, hvor du får dine dagpenge, hvis du ikke har noget arbejde. Når du er med i en a-kasse betaler du et fast månedligt gebyr, hvorimod du så vil modtage dagpenge, hvis du mister dit arbejde. Bemærk at der er nogle krav til, hvornår du kan modtage dagpenge. Du skal for eksempel have betalt til din a-kasse i 1 år, før du har ret til dagpenge, ligesom du kan modtage dagpenge i 2 år. Du skal samtidig stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis der opstår en jobmulighed. Ligeledes skal du søge minimum 2 jobs om ugen. Ud over dagpengene så vil en a-kasse hjælpe dig med at komme hurtigt i job igen. Dette sker gennem samtaler, kurser og så videre.

Som du kan læse, så er der rimelig stor forskel på en a-kasse og en fagforening. En a-kasse hjælper dig, når du står uden job, og en fagforening hjælper dig, hvis der opstår problemer i dit nuværende arbejde. En fagforening hjælper dig også, hvis der opstår en konflikt mellem dig og din arbejdsgiver hvor a-kassen hjælper dig med at finde en arbejdsgiver.

Skal jeg være medlem i en a-kasse og en fagforening?

Som udgangspunkt er det altid en god idé at være med i en a-kasse og en fagforening. De har nogle indsigter i de forskellige brancher, som kan gavne dig. Ligeledes kan man blive ledig før man selv ved det, og her kan det være rart at opretholde sin levestandard nogenlunde, som man jo kan med dagpenge. Arbejder du et sted, hvor der jævnligt er konflikter med arbejdspladsen, kan det samtidig også være med i en fagforening. Husk at det kan trækkes fra i Skat, så har du økonomi til det, så overvej at melde dig ind!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *